Seadrill-investorer vil have større andel
Det nødlidende Seadrill rederi skal have ny kapital for at overleve og nu kommer en gruppe obligationsejere op med et nyt forslag til rekonstruktionen, der tilgodeser dem bedre, end det forslag, som John Fredriksen tidligere har lagt frem.
Den officielle plan for rekonstruktionen vil betyde indskyldelse af 1,06 mia. dollar i det, der engang var verdens mest værdifulde borerig-rederi. Og det beløb matcher det nye forslag fra en række obligationsejere.
“De totale investeringer er på linjen med forslaget i den officielle plan for rekonstruktionen, men det er ikke en komplet kopi. Det er en forbedring i forhold til de usikrede obligationsejere, siger en kilde tæt på forløbet, der ikke ønsker at uddybe forslaget, skriver shippingherald.com.
Mandag var sidste frist for at komme med forslag til rekonstruktionen af selskabet, der i øjeblikket er under den amerikanske Chapter 11-beskyttelse.
Bag forslaget står omkrig 40 investorer fra USA, Europa og Asien og fonde styret af DNB Asset Management, Nine Masts Capital Ltd of Hong Kong, og amerikanske hedgefonde som Phoenix Investment Adviser LLC.
Kris Hansen, der er advokat i firmaet Stroock & Stroock & Laven, der repræsentere gruppen har tidligere udtalt, at de usikrede obligationsejere føler, at de får for lidt ud af rekonstruktionen i forhold til John Fredriksen og den gruppe af investorer, der støtter ham.
Ifølge det officielle forslag vil indehaverne af obligationer for 2,3 mia. dollar modtage 14,3 pct. af aktierne i det rekonstruerede selskab.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvad obligationsejernes eget forslag vil give dem.
Kilde: Shipping Herald