Somaliske pirater har libyske missiler
Somaliske pirater har angiveligt erhvervet sig kraftigere og mere sofistikerede våben, herunder miner og skulder-holdte missilstyr fra Libyen. De skal sandsynligvis bruges til mere voldsomme og dristige angreb på skibsfarten. Våbnene stammer fra Gaddafis lagre.
"Vi ved, at nogle af piraterne har fået fat på søminer samt Stinger og andre skulderholdte missilstyr", siger Judith van der Merwe, senioranalytiker ved Afrikansk Center for Studier og Forskning vedrørende Terrorisme i Algier, til Reuters.
”Efter Libyens hersker Muammar Gaddafi blev dræbt af oprørere i den nordafrikanske stat, har våben fra hans velassorterede arsenaler
fundet
vej ind på det sorte marked. Oplysningerne er indsamlet fra interviews med våbensmuglere, pirater og andre kilder, og vi mener at oplysningerne er troværdige”, siger Van der Merwe.
Pirater, der opererer fra den somaliske kyst har fået millioner af dollars i løsepenge fra kapring skibe. En rapport anslog i 2011, at sørøveri koster den globale økonomi mellem 7 og 12 milliarder dollar gennem højere forsendelsesomkostninger og løsepenge betalinger.
"Hvad vi ser, er et fald i antallet af vellykkede angreb, men en stigning i de udbetalte løsepenge. Frygten er, at bedre bevæbnede pirater risikerer mere eller kaster sig ud i større udfordringer, når de er på kapringstogt", siger Van der Merwe.
En tidligere chef for Naval Task Force 151, en af de multi-nationale styrker i Adenbugten, siger at pirater normalt overgiver sig, når de står overfor den massive ildkraft fra flådefartøjerne.
"På dette tidspunkt har vi ikke set tegn på at piraterne i Somalia har andre våben udover AK47 og RPGer", siger kontreadmiral Harris Chan fra Singapore Navy til Reuters på konferencen.
Kilde: dailypress.com