Stort containerskib på grund ved Xiamen
CMA CGMs 11.356 TEU containerskib Libra løb onsdag på grund ud for den kinesiske havneby Xiamen. Grundstødningen var meget voldsom, og det 131.000 DWT store containerskib meldes at have slagside.
Ifølge de foreliggende oplysninger har det 363 meter lange containerskib en slagside på10 grader ved højvande. Der er ikke konstateret udslip af olie i nærheden af det grundstødte containerskib, der er indregistreret på Malta.
Rederiet er i forhandlinger med de kinesiske myndigheder om at udarbejde en bjærgningsplan for det store containerskib.
Det to år gamle containerskib er indsat på den såkaldte FAL1 service mellem Kina og Vesteuropa.
Kilde: Seanews
Se arkivbilleder fra et tidligere besøg i Hamburg herunder: