Stort underskud i Bornholmstrafikken
Bornholmstrafikken kom ud af 2009 med et underskud på 123,8 millioner kroner, mod et overskud på 24 millioner kroner sidste år. Bag underskuddet lægger både mindre indtjening og nedskrivning af værdien af rederiets færger.
Ambitionen om at drive færgefart over hele landet sammen med Clipper i Nordic Ferry Services, kostede i 2009 Bornholmstrafikken et tab på 82 millioner kroner.
Nedskrivning af værdien af selskabets færger bidrog til underskuddet med yderligere 55 millioner kroner.
Endelig tabte rederiet 7 millioner kroner på flyselskabet Wings of Bornholm.
I den modsatte retning trak et vederlag fra staten på 142 millioner kroner for opfyldelse af kontrakten om færgebetjeningen af Bornholm.
Heller ikke for den nylig fratrådte adm. direktør Mads Kofod var året indbringende. Han fik nemlig ingen bonus, og måtte derfor nøjes med sin almindelige løn på 2,3 millioner kroner.
Kilde: TV2 / Bornholm