Supermarkeds-gigant chartrer selv skibe
Den amerikanske supermarkedskæde Walmart vil ikke længere være dybt afhængige af tårnhøje rater og forsinkelser. Derfor vil selskabet selv chartre et antal skibe, der skal sikre forsyningerne til de storindkøbende amerikanere. De første Wallmart-containere er allerede hentet hjem på "egne" skibe.
Wallmarts topchef annoncerede selskabets nye tiltag om selv at tage kontrol over transporten af containere over Stillehavet tirsdag.
“Vi har chartret skibe … Vi har sikret kapacitet i tredje og fjerde kvartal og har en god fornemmelse for vores lager-positionering - der er oppe med 20 pct. på tværs af segmenter sammenlignet med sidste år,” siger John Furner, CEO i Wallmart.
Ifølge det amerikanske konsulentfirma, Ocean Audit, har Wallmart allerede gennemført to rejser i denne måned. Den første bragte 155 Wallmark-brandede 53 fods containere til USA, mens den anden hentede 247 containere over Stillehavet.
Men problemet består ikke alene i de skyhøje rater og sene ankomster. Containerterminalerne er så hårdt presset, at en canadisk dækfabrikant i tidligere på ugen oplyste, at selskabet ville investere i en indenlandsk containerterminal.
Chefen for havnen i Los Angeles, der er USA´s største containerhavn, sagde tirsdag, at den udfordring, som hele transport-kæden står overfor, svarer til at presse trafikken fra en ti-sporet motorvej ind på fem spor.
Kilde: Splash