Syv savnes efter forlis ud for Kina
En unavngivet kinesisk bulkcarrier er sunket i hårdt vejr i Det Sydkinesiske Hav ud for Zhejiang provinsen. Skibet, der har en besætning på 13, var på vej fra Wuhu til Xiamen medbringende en last på 4.700 tons cement, da det tog vand ind og sank
Fire besætningsmedlemmer er reddet i live, mens to er fundet omkomne. De sidste syv besætningsmedlemmer savnes forsat, og eftersøges af flere end 20 skibe i området.
Kina har været plaget af flere forlis i Det Sydkinesiske Hav den seneste tid. Kort før jul blev to kinesiske skibe ramt af hårdt vejr på samme dag i Det Sydkinesiske Hav, hvoraf det ene skib sank.
Få dage tidligere sank endnu et kinesisk skib ud for Vietnam, her omkom fire besætningsmedlemmer.
Kina råder over verdens næststørste handelsflåde målt på kapacitet, kun overgået af Grækenland og med Japan på tredjepladsen.
Redaktionen