To skibe angrebet ud for Vestafrika
To tankskibe er blevet angrebet af bevæbnede banditter ud for Vestafrika. I begge tilfælde stjal banditterne alle værdigenstande om bord, inden de forsvandt. Ingen mennesker kom til skade.
Tankskibet Zouzou på 51.000 DWT udsendte onsdag nødsignaler efter det blev bordet af 12 bevæbnede banditter ud for Benin. Ingen kom til skade under overfaldt der endte med, at banditterne forsvandt medbringende skibets værdigenstande.
Samme dag blev det nigerianske tankskib Pluto på 6.800 DWT bordet af 10 banditter der kom sejlende i et fiskefartøj. Banditterne stjal alle værdigenstande om bord på tankskibet inden de ødelagde skibets kommunikationsudstyr og forsvandt.
Pluto er nu på vej til Lagos for at blive repareret.
Kilde: Tradewinds