Torms krise koster kunder og indtægter
Den langvarige usikkerhed omkring Torm’s fremtid har kostet rederiet kunder og ført til, at de kunder der er blevet, har krævet garantier og lavere priser for at opveje den risiko de løber ved fortsat at benytte rederiet. Det skriver dagbladet Børsen.
Sydbanks shippinganalytiker Jacob Pedersen vurderer, at Torm har været nødt til at sænke priser med mellem 10 og 15 procent.
"Kunderne er blandt andet de store olieselskaber, og hvis de sender en last af sted, og Torm går i betalingsstandsning eller konkurs, så er det ekstremt store summer, der er tale om for olieselskaberne. Så de skal have mange garantier, og Torm har formentlig været nødt til at gå på kompromis med prisen for at vinde sejladser", siger Jacob Pedersen til Børsen.
Kilde: Dagbladet Børsen