Trafikstyrelsen ønsker lange kontrakter
Det vil give mere konkurrence om færgesejlads, hvis det var muligt at lave kontrakter på op til tolv års varighed. Det er et af Trafikstyrelsens argumenter over for EU-kommissionen. Styrelsen har bedt EU om lov til at lave længerevarende kontrakter for færgeruter som for eksempel til og fra Bornholm.
I begrundelsen fra Trafikstyrelsen står blandt andet, at man har oplevet en begrænset konkurrence om hidtil udbudte færgekontrakte, der har resulteret med meget få eller i nogle tilfælde ét tilbud - som for eksempel når det gælder sejladsen til Bornholm.
Den begrænsede varighed af kontrakterne har været nævnt som en af årsagerne til, at nogle operatører har afholdt sig fra at komme med bud på sejladsen.
Trafikstyrelsen har endnu ikke modtaget et svar fra EU-kommissionen. Det til trods for at henvendelsen om en tilkendegivelse er sket for næsten et år siden.
Kilde: dr.dk/P4/Bornholm