UK advarer om potentiel kapring ved Oman
De britiske myndigheder advarede sent i går om et potentielt angreb og kapring af et skib i Oman-golfen omkring 60 sømil øst for Fujairah i De Forenede Arabiske Emirater. De indledende undersøgelser pegede på Iran eller iransk-støttede militser som ansvarlige, hvilket straks blev afvist af Iran
Det potentielle angreb fik efterfølgende den britiske Maritime Trade Operations (UKMTO) til at udsende en advarsel til skibe i området. Ifølge Dryad Global er det angrebne skib asfalt-tankskibet Asphalt Princess på 9.748 dwt.
BBC citerer kilder med ubekræftede rapporter om, at skibet er blevet beordret til at sejle til Iran efter at være blev boardet af otte eller ni bevæbnede mænd.
Aurora International og andre kilder rapporterer dog, at Asphalt Princess fortsat befinder sig i Oman golfen med fly fra det omanske luftvåben cirkulerende over skibet for at overvåge situationen.
Også britiske og amerikanske styrker i regionen menes også at overvåge situationen. “Vi er bekymrende og kigger nærmere på sagen,” som en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium i aftes.
Tidligere i går cirkulerede der flere ubekræftede rapporter om, at fem eller seks tankskibe i regionen alle havde rapporteret om navigerings-problemer. Det førte til spekulationer om et muligt cyberangreb i området, men mindst to af skibene er senere sejlet videre.
Kilde: Dryad Global.