Unifeeder ekspanderer i Storbritannien
Unifeeder fortsætter nu sin ekspansion. Selskabet indsætter tre containerskibe i fast rutefart mellem Hamburg og Rotterdam og de engelske havne Felixstowe, Grangemouth, Immingham, Teesport og South Shields.
"Vi har taget en strategisk beslutning om at udvide vort netværk, og ekspansionen mod vest er det seneste skridt for at opfylde denne målsætning. Vi knytter i endnu højere grad et meget betydningsfuldt område til vort netværk, der i forvejen er Nordeuropas største. Med Storbritannien som integreret destination bliver netværket komplementeret", siger administrerende direktør Jesper Kristensen, Unifeeder.
Efter sidste års massive udbygning i det baltiske område, ser Unifeeder nu mod vest og åbner tre nye services på den engelske østkyst. Unifeeder skal stå for feedering af en væsentlig godsmængde fra et større globalt containerrederi, så der fra starten er en betydelig portefølje, som sikrer fundamentet for den nye service.
Unifeeder påbegynder den nye service i midten af juni måned og er netop nu i gang med de sidste forberedelser.
I 2009 satsede Unifeeder kraftigt på det baltiske område, med opkøb af det cypriotisk-polske rederi IMCL, åbning af eget kontor i Skt. Petersborg samt etablering af en række nye services mellem Benelux, Norge, Finland og Rusland, ser den danske containertransportør.
Med den nye service på Storbritannien indsætter Unifeeder tre containerskibe i fast rutefart mellem Hamburg og Rotterdam og de engelske havne Felixstowe, Grangemouth, Immingham, Teesport og South Shields.
Servicen sikrer en betjening af havnene i fast rutefart med "fixedday" schedules og flere ugentlige anløb af alle havne. Fra starten tilbyder Unifeeder en betydelig årlig kapacitet og understreger dermed, at udbygningen på Storbritannien er en stor og strategisk vigtig beslutning.
Kilde: Unifeeder