US Navy affyrer skud mod Iransk krigsskib
USS Thunderbolt affyrede tirsdag formiddag den 25. juli adskillige advarselsskud mod en iransk patruljebåd for at beskytte den amerikanske missilkrydser Vella Gulf. Det skte, da det iranske fartøj nærmede sig krydseren i Den Persiske Golf. Se video under teksten.
”Det iranske fartøj kom meget tæt på kystpatruljeskibet USS Thunderbolt, under 150 yards. Det iranske fartøj reagerede ikke på gentagne forsøg på at etablere radiokommunikation, da det nærmede sig”, står der i en erklæring fra US 5th Fleet til USNI News tirsdag eftermiddag.
Thunderbolt opererede sammen med to kystvagtfartøjer og et US Army logistikfartøj, der dannede en beskyttelsesring omkring Vella Gulf som en del af en USA flådeøvelse, da formationen blev opsøgt af det iranske patruljefartøj, ifølge en talsmand for US Navy.
Thunderbolt antændte advarselsblus og udsendte det internationalt anerkendte faresignal, fem korte lyde med skibets fløjte, men det iranske fartøj fortsatte med at nærme sig. Da det iranske fartøj fortsatte mod USA-skibet, tudede Thunderbolt igen femgange, før skibet fyrede advarselsskud foran det iranske fartøj.
Efter at advarselsskuddene blev fyret, standsede det iranske fartøj. Det iranske skibs handlinger var ikke i overensstemmelse med de internationalt anerkendte COLREGs regler eller international maritime sølove, hvilket skabte en risiko for kollision.
USS Thunderbolt fyrede ”multiple warning shots”, da den iranske revolutionsgardes Nassar-klasse patruljebåd kom inden for en afstand på 150 yards, 137 meter, fra fartøjet og en sømil fra USS Vella Gulf.
Irak og Kuwait udførte flådeaktiviteter i nærheden, men var ikke involveret i hændelsen. Det er uklart, hvor tæt episoden kom på de to irakiske olieterminaler, Khor Al Amaya og Al Baþrah, ifølge en amerikansk embedsmand.
Kilde: United States Naval Institute News