Verdens største heavy lift skib
Hamborg rederiet SAL Schiffahrtskontor Altes Land har taget levering af verdens hidtil største heavy lift skib - Svenja. Det 12.500 DWT store skib er udviklet i et tæt samarbejde mellem rederiet og Sietas Schiffswerft.
”Med Svenja råder vi nu over verdens største heavy lift skib. Med en løfteevne på 2.000 tons og en servicefart på 20 knob. Da det også er udstyret med et dynamic positioning system, er det helt perfekt til at løse opgaver i offshore sektoren”, siger Lars Rolner, adm. direktør og medejer af SAL.
Det 160 meter lange heavy lift skib er det første af to søsterskib, som Sietas Schiffswerft, der ligeledes ligger i Hamborg, skal bygge til SAL. Samlet pris ca. 120 millioner euro.
”Vi venter fortsat vækst i offshore energisektoren de kommende år”, siger Lars Rolner, der står i spidsen for det 30 år gamle rederi, der kan føre sine rødder tilbage til 1865.
I dag råder rederiet over en flåde på 15 heavy lift skibe og beskæftiger 570 medarbejdere på verdensbasis.
Familierne Heinrich og Rolner ejer halvdelen af rederiet, mens den japanske K-Line Group ejer den anden halvdel.
Kilde: SAL Schiffahrtskontor Altes Land
Du kan se en video om, hvordan Svenja blev bygget HER