Yacht-supportskib med indbygget hangar
Det hollandske værft Damen Shipyards lancerer nu en ny opdateret udgave af værftets mega-yacht support vessel. Den nye version, der allerede er solgt, indeholder bl.a. en helikopterhangar.
Den nye hangar gør det muligt at gennemføre avancerede reparations- og serviceopgaver på helikoptere i al slags vejr.
Samtidig er SEA AXE 6911 indrettet med flere fuldt udstyrede værksteder hvor såvel teknisk som mekanisk udstyr om bord på de store mega-yachts kan blive repareret uden at skibene behøver at søge havn.
Den nye udgave bygger på erfaringerne fra det første mega-yacht support vessel der kan ses på videoen herunder.
Kilde: Damen