23 søfolk taget som gidsler af pirater
Pirater kaprede tirsdag et tørlastskib ud for Somalias kyst og har angiveligt taget den 23-mand store besætning som gidsler.
Kapringen fandt sted tirsdag eftermiddag af flere personer, der nærmede sig skibet i en lille og en stor båd, oplyser Storbritanniens Organisation for Maritime Operationen (UKMTO).
TradeWinds rapporterer, at hele besætningen på 23 ifølge “tidlige forlydender” skulle være taget som gidsler.
Ifølge flere kilder skulle det kaprede skib være den ni år gamle bangladesh-flagede supramax bulker, Abdullah, der angiveligt var på vej fra Mozambique til de Forenede Arabiske Emirater, da det blev bordet.
Sikkerhedsfirmaet Ambrey bekræfter kapringen og advarer andre skibe i nærheden om at holde afstand.
Ifølge UKMTO blev skibet angrebet 600 sømil øst for Somalias kyst.
-emte