ADP A/S henter nye markedsandeler i rekordår
Havnevirksomheden ADP A/S lykkedes trods med at fastholde godsomsætningen på 2022-niveauet og øge sin markedandel. Resultat blev en fremgang i såvel nettoomsætning og driftsresultat.
“De geopolitiske spændinger i verden medførte rentestigninger og trussel om recession. Det har selvfølgelig påvirket transportbranchen. Men på trods af det og selv med et højt investeringsniveau har ADP igen haft en rekordhøj vækst i omsætning og indtjening og dermed præsenteret et yderst tilfredsstillende regnskab,” fastslår Christian Herskind, bestyrelsesformand ADP A/S,
Havnevirksomheden, der driver havnen i Fredericia, Nyborg og Middelfart løftede i 2023 omsætningen med 22 pct. i forhold til 2022 og driftsresultatet med 40 pct. til 120,7 mio.kr. hvilket er rekord for virksomheden.
I løbet af 2023 igangsatte ADP udvidelsen af havnen i Fredericia, mens der også var gang i Taulov Dry Port, hvor det første spadestik blev taget til Maersks nye lavemissionslager. Det var også i fjor, at ADP’s datterselskab, ADP Energy Infrastructure A/S, blev etableret.
”Der er milepæle nok at tage af i 2023,” indleder Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP, der i 2024 vil koncentere sig om at følge de nye projekter til dørs.
-emte