APM Terminals på vej mod børsnotering
A.P. Møller - Mærsks havneselskab APM Terminals kan ifølge DNB Markets være på vej imod en selvstændig børsnotering. Ifølge bankens analytikere er årsagen, at havneselskabet leverer et stabilt cash flow, hvilket er meget attraktivt for nye investorer.
DNB gætter ikke på hvornår en børsnotering af APM Terminals i givet fald vil blive annonceret. Mærsk bestyrelsesformand Michael Pram Rasmussen har under den nye topchef Søren Skous ledelse igangsat en nyvurdering af Mærsk Gruppens fremtidige struktur.
Ifølge DNB vil en selvstændig børsnotering af containerrederiet Maersk Line først komme på tale når rederiets indtjening er tilbage på et højt, stabilt niveau.
Kilde: Tradewinds