Århus Havn vil forbedre sikkerheden
Efter en række uheld hos havnens virksomheder har Århus Havn bedt en række virksomheder om ekstraordinært at gennemgå sikkerhedsprocedurer og beredskab. Resultatet viser at sikkerhedsprocedurer og beredskab er fundet i orden. Men det kan blive endnu bedre
Et forbedret samarbejde omkring skumslukningsfaciliteter. Blot en af flere muligheder, virksomhederne på Århus Havn har peget på, for at gøre beredskabet endnu bedre i fremtiden.
Århus Havn har også gennemgået egne procedurer, og har peget på en række områder, hvor et endnu tættere samarbejde mellem virksomhederne, miljømyndighederne, Østjyllands Politi og Århus Brandvæsen kan bidrage til at forbedre sikkerheden.
Århus Havn afventer nu det udredningsarbejde politi og beredskabsvæsen er i gang med og siger i en udtalelse fra mandags bestyrelsesmøde, at havnen
målrettet og konstruktivt vil følge op på de anbefalinger og eventuelle konklusioner, det resulterer i.
Kilde: Århus Havn