Baltic Exchange fejrer Mc-Kinney Møller
Den 98-årige Mærsk Mc-Kinney Møller var æresgæst, da Baltic Exchange i London onsdag markerede 20-året for, at Mærsk Mc-Kinney Møller blev udnævnt til livsvarigt æresmedlem af Baltic Exchange.
”Vi er meget glade for at De har taget imod vores invitation, og vi håber at De føler, er de er tilbage blandt venner”, sagde Mark Jackson, bestyrelsesformand for Baltic Exchange, i sin velkomsttale til Mærsk Mc-Kinney Møller.
Den første gang Mc-Kinney Møller besøgte Baltic Exchange var helt tilbage i 1936. Han var dengang ansat i det britiske shippingfirma H.Hogarth & Sons.
Siden 1951 har rederiet A.P. Møller - Mærsk selv været medlem af Baltic Exchange, og i 1991 blev Mærsk Mc-Kinney Møller udnævnt til æresmedlem.
Blandt de tidligere æresmedlemmer finder man blandt andre Winston Churchill, og senest er IMO Generalsekretær Efthimios Mitropoulos udnævnt til æresmedlem.
Kilde: Baltic Exchange