BoxBay: Ny måde at opbevare containere på
DP World, der er blandt de største havneselskaber i verden, er i gang med at afprøve en ny måde at opbevare containere på - BoxBay. Containerne anbringes på hver sin hylde i tårne på op til 11 etagers højde, og kan hentes frem uden at skulle flytte andre containere .
“Tidsbesparelsen ligger på omkring 60 - 70 procent”, siger Patrick Bol, Head of Port Expansion og Special Projects, DP World, til CNN.
"Startomkostningen er højere, men du tjener pengene ind igen, da vedligeholdelsesomkostningerne er lavere og der er behov for færre ansatte”, siger Patrick Bol og tilføjer, at BoxBay kun kræver en tredjedel af det areal traditionelle stakke ville kræve.
Afprøvningen af den fuldt automatiserede BoxBay foregår på havnen i Jebel Ali, i Dubai.
Se CCN indslag om BoxBay HER
Kilde: DP World