CMA CGM sælger stor del af havneterminal
CMA CGM har afsluttet salget af en 90 procent ejerandel i Global Gateway South terminal. GGS, i Los Angeles, Californien. Salget blev afsluttet i fredags til EQT Infrastructure III og dets partner P5 Infrastructure til en Enterprise Value på 875 millioner USD.
”Afsætningen af GGS gør det muligt for CMA CGM at styrke sin finansielle struktur i overensstemmelse med den plan, der blev meddelt på tidspunktet for NOLs overtagelse i juni 2016”, skriver CMA CGM i en erklæring.
CMA CGM erhvervede terminalen i 2015 som en del af sin overtagelse af Singapores Neptune Orient Lines for 2,4 milliarder USD. Handlen var den største i det Marseille-baserede koncerns historie. CMA CGM meddelte, at den ville sælge 90 procent af terminalen i juli for en kontant sum på cirka 820 millioner USD.
CMA CGM vil stadig beholde en minoritetsandel på 10 procent i Global Gateway South containerterminalen i Long Beach og vil fortsat være en stor bruger af anlægget.
BNP Paribas og HSBC har fungeret som finansielle rådgivere, og Willkie Farr & Gallagher som juridisk rådgiver for CMA CGM.
Kilde: CMA CGM