CMA CGM udvider samarbejde
Det franske rederi CMA CGM udvider fra den 11. april samarbejdet med schweiziske MSC og chilenske CSAV til også at omfatte ruterne mellem Europa og Sydamerikas østkyst. Rederiet dropper i den forbindelse det hidtidige samarbejde med de tyske rederier Hapag-Lloyd og Hamburg Sud.
”Den nye ordning gør det muligt at udvikle de eksisterende synergier med de nye partnere, at øge dækningen af havne samt højne servicekvaliteten for at imødekomme kundernes behov”, siger CMA CGM.
CSAV og
CMA CGM vil hver stille tre panamax skibe og MSC et til rådighed for det nye samarbejde på
ruten mellem Europa og Brasilien. Aftalen betyder, at der bliver faste ugentlige afgange. Ruten får følgende sejlplan: Le Havre > Rotterdam > Hamburg > Bremerhaven > Antwepenr > Lissabon >
Santos > Paranagua > Navegantes > Santos > Rio de Janeiro > Salvador > Le Havre.
De tre partnere vil også deles om MSC’s rute mellem
Europa og River Plate havnene. Ruten får anløb i disse havne:
Antwerpen > Rotterdam > Bremerhaven > Le Havre > Sines > Rio de Janeiro > Santos > Buenos Aires > Rio Grande > Paranagua > Navegantes > Santos > Itaguai > Antwerpen.
I december meddelte CMA CGM og schweiziske ejede MSC, at man havde et indgået en vigtigt strategisk aftale om forbindelserne vedrørende Asien, det nordlige Europa, det sydlige Afrika og alle sydamerikanske destinationer.
Kilde: Tradewinds