CMA CGM underskud på 43 mio. dollar
Det store franske containerrederi CMA CGM kom ud af årets 1. kvartal med et underskud på 43 millioner dollar, mod et underskud på 77 millioner dollar i samme kvartal sidste år. Omsætningen steg 27 procent fra 5,4 milliarder dollar sidste år til nu 7,4 milliarder dollar, væsentligst på grund af integreringen af CEVA.
Containermængden steg 4,4 procent, trukket frem af vækst på de intra-regionale ruter.
CMA CGM har igangsat en række initiativer der skal bringe omkostningerne yderligere ned, samtidig med at organisationen tilpasses den nye virksomhedsstruktur - der ud over CEVA også tæller en række opkøbte containerrederier.
Redaktionen