Dansker til tops i Oman Shipping Company
Tidligere chef i Norden og i Maersk, Michael Jørgensen, er udnævnt til CFO i Oman Shipping Company (OSC). Det statsejede rederi, der er stiftet i 2003, råder over en blandet flåde på omkring 50 skibe
“Michael bringer en omfattende erfaring i shipping og logistik sektorerne og kapitalmarkederne til OSC,” hedder det i en udtalelse fra rederiet.
Michael Jørgensen var CFO i Norden fra 2008 til 2015, hvor han fratrådte i forbindelse med en slankning af topledelsen. Før ansættelsen i Norden var Michael Jørgensen fra 2003 til 2008 beskæftiget i Maersk-gruppen, hvor han var CFO i Maersk Air, Damco og Maersk Line.
Oman Shipping Company råder over en diversificeret flåde bestående af ejede og chartrede skibe fra VLCC´ere over produkttankskibe, LNG og kemikalie skibe til VLOC´er og containerskibe.
Kilde: TradeWinds