Emma Mærsks motor skilt fuldstændig ad
Emma Mærsks gigantiske 14-cylindrede hovedmotor ligger lige nu som et gigantisk puslespil i en lagerhal på Sicilien. Samtlige dele er vasket af med ferskvand og undersøgt for korrosion. Til sidst er de blevet smurt ind i en speciel olie
Det eneste af 14RTflex96 motoren der er blevet tilbage om bord, er selve bundrammen og krumptapakslen.
De mange motordele er nu klar til at blive installeret igen. Det sker samtidig med, at alt el- og it-udstyr, som har været under vand, erstattes af nyt udstyr.
Maersk Line håber, at man i midten af juni måned kan gå i dialog med klassifikations-selskaberne om godkendelse af skibet, så det kan komme ud og sejle igen.
Emma Mærsk tog store mængder vand ind ved indsejlingen til Suezkanalen 1. februar. Årsagen til vandindtrængningen var et hul der blev slået i skroget af en defekt thruster.
Kilde: Ingeniøren
Se billeder af den adskilte motor HER