En maritim fortælling af de store på vej
Når Hamburg Süd i 2021 fylder 150 år, bliver jubilæet markeret med en ny udstilling på International Maritime Museum i Hamborg, der fortæller en maritim udviklingshistorie fra tiden, hvor europæere i store tal emigrerede til Amerika i jagten på et bedre liv til nutiden effektive transportmaskiner.
Oliemaleriet viser skibet “Corrientes” i midten, bygget i 1881 og til højre “Rio”, der blev købt i 1871..
Udstillingen bygger på den meget omfattende historiske samling fra Hamburg Süd og skal skabe et levende billede af tiden fra 1871, hvor selskabet blev stiftet til i dag. Samlingen omfatter billeder, dokumenter, passagererlister, skibsmodeller og andre emner fra rederiets 150 årige historie.
Udstillingen, der bliver muliggjort gennem en stor donation fra Oetker-familien, der ejede rederiet i omkring 80 år til de solgte til Maersk i 2017,
vil i en maritim ramme for tælle en udviklingshistorie om mennesker og transport gennem de sidste 150 år.
Fra tiden i anden halvdel af det 19. århundrede med emigrationen fra Europa til
Nord- og Sydamerika gennem
de turbulente ti-år mellem 1. Verdenskrig og den globale økonomiske krise, 2. Verdenskrig, efterkrigstiden til nutidens containertrafik.
I dag og i de sidste mange år har skibstrafik over Atlanten været synonymt med transport af varer. Men indtil den kommercielle flytrafik overtog transporten af mennesker mellem kontinenterne, var skibe den eneste mulighed. Tusindsvis af emigranter ofrede hvad de havde for en billet til en ny verden. Og i mange tilfælde skete det på Hamburg Süd´s skibe. Og den dag i dag, får Hamburg Süd henvendelser fra efterkommere, der spørger ind til gamle passagererlister.
“Med vores donation ønsker vi, at denne rige, historiske arv såvel som omstændighederne omkring international shipping i det 19. og 20. århundrede bliver bragt til live for en et bredt publikum,” udtaler Dr. August Oetker på vegne af familien.
Også den nye ejer, A.P. Møller - Maersk, vil bidrage til etableringen af udstillingen.
Kilde: Hamburg Süd