EU: Flag-skifter underminerer ophugningsregler
Ifølge EU Kommissionen benytter nogle redere fortsat “flag-skifte”, når deres skibes skal ophugges for at komme unden om EU´s regler.
Foto: Sitakunda Police
EU Kommissionen har inden Hong Kong konventionens ikrafttræden til juni i år gennemført en evaluering af EU´s regler for ophugning, der blev indført for omkring ti år siden.
Kommissionen skriver, at reglerne “i store træk har nået deres mål”, men advarer om, at effektiviteten er blevet “betydeligt undermineret ved, at skibsejere har skiftet flag kort tid inden ophugningen”.
Rederne er tiltrukket af den højere pris, de kan få ved at sende deres skibe til ophugning på værfter i Sydasien, der ikke er anerkendt af EB.
Der har været flere højtprofilerede sager, men i de fleste tilfælde undgår ejerne straf for at ophugge skibe i Asien.
I juni i fjor pålagde de norske myndigheder Teekay en bøde på cirka 750.000 dollars for ulovlig eksport af to skibe til Indien til ophugning, på trods af den daværende ejer Teekays påstand om, at skibene var sendt til videre handel.
Som en del af evalueringen rapporterer EU, at de vil fokusere på at forhindre omgåelsesforsøg ved at præcisere standarder og sikre sanktioner for overtrædelser, skriver Maritime Executive.
-emte