Færgefart ligger stille efter påsejling
Færgen Mary, der sejler mellem Hvalpsund og Sundsøre, ramte mandag aften et havneanlæg i Sundsøre, efter at besætningen mistede kontrollen med færgen på grund af en strømafbrydelse.
”Jeg tror ikke på, at vi kommer til at sejle i dag – det bedste bud er, at det er om nogle dage”, siger Kent Vestergård, drift- og anlægschef i Vesthimmerland Kommune vil TV2/MidtVest.
Dykkere er i dag i gang med at undersøge færgen for at undersøge hvor store skaderne er under vand, med henblik på at vurdere, om det færgen skal på værft for at blive repareret.
Skal færgen på værft, er det planen at leje en afløserfærge af Fursund Færgeri – en fremgangsmåde der tidligere er anvendt.
Ud over skaden på færgen, faldt en af færgelejets fendere i vandet i forbindelse med uheldet.
Den 18 år gamle færge Mary er ejet af Vesthimmerlands Kommune. Færgen kan medbringe 30 personbiler eller 2 lastvognstog og 14 personbiler.
Overfarten tager ca. 10 minutter.
-mauh