Havnen i Gdansk vil være den største
Med en udbygningsplan til ikke mindre end 13,5 mia. kr. vil havnen i Gdansk være en af de største i Østersø-området med et mål om at fordoble godsvolumenen fra 50 mio. tons pr. år til 100 mio. tons. Udbygningsplanen indeholder bl.a. knap tyve km. nye kajanlæg, ni terminaler og fire havnebassiner.
Det nye havnekompleks - Euro Central Port - skal udvikles i et sammenarbejde mellem offentlige og private interesser og har ifølge havnens direktør for infrastruktur på forhånd opbakning fra det polske parlament.
“Gdansk´s unikke beliggenhed gør den til den ideelle port til Central- og Østeuropa og en transhipment-hub i Østersøen,” sagde DCT Gdansk´s vice-CEO, Laurent Spiessens, på et nyligt møde med repræsentanter fra Singapore, og fortsatte:
“Det er derfor, Gdansk er den hurtigst voksende havn i Europa. Gdansk har de bedste landforbindelser til Central- og Østeuropas 120 mio. mennesker. Vi er fast besluttet på at drive væksten yderligere i vejret.”
DCT Gdansk er ejet af Singapore´s statsejede havneoperatør PSA International og Spiessens sagde, at selskaber ønsker at udbygge sine operationer i Polen. Selskabet håndterer i dag omkring tre mio. teu om året, men kan med flere investeringer sammen med andre forbedringer nå syv mio. teu. årligt.
Kilde: Maritime Executive