Kapret skib indtjener ikke charter
The Commercial Court i London har afvist et krav fra en skibsejer om betaling af charter i en periode, hvor et skib er kapret af pirater. Konkret drejede sagen sig om den græsk ejede bulkcarrier Eleni P. der blev kapret af somaliske pirater i 2010.
leni P blev kapret den 12 maj 2010 på en position 250 sømil ud for Omans kyst. Bulkcarrieren lå for anker ud for Garacad i Somalia indtil den 11 december, hvor piraterne løslod skibet og besætningen på 23 mand.
Skibets ejer, Eleni Shipping Ltd, mente med udgangspunkt i den standard charterkontrakt der var indgået for skibet, at de var berettiget til at opkræve charter for den tid skibet lå uvirksomt hen, mens det var kapret.
Efter at have nærlæst charterkontrakten og diskuteret hvordan formuleringerne i kontrakten kunne tolkes, nåede retten frem til, at ejeren ikke havde krav på betaling af charter for et kapret skib.
Det er ikke oplyst om der blev betalt løsesum for skibet, og i givet fald hvor meget. Kilde: The Standard Club