Klaus Nyborg forlader Pacific Basin
Klaus Nyborg, der siden 2010 har været administrerende direktør for Hong Kong rederiet Pacific Basin, har med virkning fra den 1. marts næste år sagt sin stilling op, for at vende tilbage til Danmark.
Ifølge en meddelelse fra rederiet er beslutningen truffet på baggrund af, at han familie tidligere på året valgte at flytte tilbage til Danmark, og at han nu ønsker at følge efter.
Nyborg kom til Pacific Basin som vice-administrerende direktør i september 2006, og overtog ved udgangen af 2009 den absolutte toppost.
Inden Nyborg blev ansat i Pacific Basin var han fra 2002 - 2006 finansdirektør i Torm, og inden da ansat i Mærk fra 1990 - 2001, senest som CFO i Maersk Logistics.
Nyborg er uddannet fra Copenhagen Business School og videreuddannet fra London Business School og IMD.
Kilde: Pacific Bassin