Knust styrehus, da skib bragede ind i bro
Der var syv personer ombord på et 80 meter langt skib i nat sejlede på en fjor nord for Bergen. Men ingen bekymrede sig tilsyneladende om at holde udkig. Ihvertfald bankede skibet kort før kl. 3 i nat ind i Nordjordlandsbroen, mellem Bergen og Flatøy i Hordaland.
En nabo blev vækket af et “forfærdeligt brag”. Han troede først, at det var et torden skrald. Men et kig ud af vinduet viste, at fjorden lå blikstille hen. I stedet fik han øje på et skib der var kilet fast under den lave bro.
“Det så ikke særlig godt ud,” sagde en skibsfører på et af de redningsfartøjer, der hurtigt nåede frem.
En kran på dækket var smadret - og også styrehuset havde fået alvorlige skader.
Politiet blev alarmeret kl. 02.56 og kunne hurtigt konstatere, at ingen af de syv ombord var kommet til skade ved sammenstødet.
Men hvorfor skibet forsøgte at gå igennem en bro, der åbenlyst var for lav, ved man foreløbig ikke noget om.
“Vi undersøger, hvad der er sket og taler med mandskabet ombord. Det er også aktuelt at undersøge de instrumenterne på skibet,” siger en operationsleder fra politiet til NRK.
Kaptajn og styrmand blev afhørt umiddelbart og der er ikke mistanke om promille-sejlads, skriver mediet.
Skaderne på skibet betegnes umiddelbart som alvorlige, men det var dog i stand til at gå i havn ved egen kraft.
Kilde: NRK