Laurutzen Bulkers har fundet sin nye topchef
Lauritzen Bulkers har ansat Martin Egvang som ny CEO som afløser for Niels Josefsen. Martin Egvang kommer fra en stilling som CEO i tørlastoperatøren Integrity Bulk, som han selv stiftede for ca. 10 år siden.
Før Martin Egvang stiftede Integrity Bulk oparbejdede han omfattende erfaring inden for både ledelse og tørlast gennem ansættelser i Clipper, Armada Bulk og A.P. Møller - Maersk.
“Martin har stor erfaring fra alle dele af tørlasttransport, og han deler også
samme værdier og etik som Lauritzen. Derofr er det med store forventninger og tillid, at vi overdrager ansvaret for Lauritzen Bulkers itl Martin,” udtaler Kristian Mørch, der er bestyrelsesformand i Lauritzen Bulkers.
“Det er med stolthed og ydmyghed, jeg tager over fra Niels Josefsen som CEO i Lauritzen Bulkers, og jeg ser meget frem til at arbejde med teamet og bestyrelsen for at fortsætte selskabets succesfulde rejse,” siger Martin Egvang.
Han afløser Niels Josefsen, der har valgt at gå på pension, den 1. september.
-emte