Maersk bestiller kompressorer til Triple-E
Norske Tamrotor Marine Compressors har fået en ordre på levering af 40 TMC SA 30 Smart Air kompressorer. Kompressorerne vil blive monteret om bord på Maersk Lines 20 nye Triple E containerskibe.
Hver af de 20 nye Mærsk-containerskibe, der vil blive bygget på Daewoo Shipbuilding & Marine, udstyres med to af de store TMC SA 30 kompressorer.
De nye kompressorer sætter angiveligt en helt ny industristandard hvad angår energiforbrug og CO2-udledning. Selv siger TMC, at de nye kompressorer reducerer energiforbruget med mellem 40-50 procent, sammenlignet med traditionelle kompressorer.
Kilde: The motorship