Mærsk FPSO til reparation i Rotterdam
FPSO’en Gryphon A, der tilhører Maersk Oil North Sea UK, er ankommet til Rotterdam for at blive repareret for de skader den fik, under en kraftig storm i Nordsøen den 4. februar. 74 af den 114 mand store besætning blev dengang evakueret fra skibet.
Gryphon A blev bugseret til Rotterdam, fra sin fast position i havet ud for Aberdeen, af den store bugserbåd Tor Viking II. I Rotterdams Caland Canal tog de fire mindre bugserbåde Smit Seine, Smit Hudson, Smit Ebro og Fairply 24 så over.
FPSOen vil blive repareret i tørdok, og det vil ved samme lejlighed gennemgå omfattende vedligeholdelsesarbejder og opdateringer. Gryphon A ventes først at genoptage produktion næste år.
Gryphon A producerer normalt 14.500 tønder olie dagligt, hvilket svarer til en tredjedel af Maersk Oils produktion i britisk farvand.
Skibet er den ældste FPSO i Nordsøen, hvor den har arbejdet i 18 år.
Kilde: towingline.com