Houthier angriber amerikanske krigsskibe
De amerikanske destroyere USS Stockdale og USS Spruance blev tirsdag angrebet med droner og missiler af Houthi-militsen i Yemen. De angribende missiler og droner blev skudt ned inden de nåede deres mål.
Foto: Wikipedia
Houthierne anvendte fem ballistiske missiler, tre krydsermissiler og otte droner til angrebet.
Houthier hævder, at de også har angrebet det amerikanske hangarskib Abraham Lincoln, der befinder sig i Det Arabiske Hav - men det afvises fra amerikansk side.
Angrebet på de amerikanske krigsskibe kommer efter, at amerikanske og britiske fly i weekenden angreb Houthi-mål i Yemen.
-mauh