Maersk Line ventes at suspendere AE6 ruten
Et forventet fald i efterspørgslen i lavsæsonen er årsagen til, at 2M alliancen - mellem Maersk Line og MSC - ventes at suspendere AE6 ruten mellem Asien og Nordeuropa fra overgangen mellem 3 og 4 kvartal. Det vurderer Alphaliner.
Maersk Line annoncerede tirsdag, at rederiet vil reducere kapaciteten på de vigtige containerruter mellem Asien og Europa, dog uden at specificere hvordan kapaciteten vil blive reduceret, og med hvor meget.
Alphaliner finder det sandsynligt at suspenderingen vil ramme AE6 ruten, da det er den af de seks ruter i 2M nettet der har den mindst kapacitet - svarende til godt 5 procent af den samlede kapacitet.
Ifølge Maersk Line vil kapaciteten være tilbage på normalt niveau igen fra december.
Redaktionen