Maritim industri hilser flådeplan velkommen
Den danske maritime industri bidrager gerne til det kommende nybygningsprogram til Søværnet, men Danske Maritime havde foretrukket en samlet langsigtet flådeplan, der omfattede både store flådeskibe og mindre fartøjer.
Foto: Søværnet
”Den danske maritime industri står klar til at trække i landsholdstrøjen og bidrage til at anskaffe de nødvendige kapaciteter hurtigt og effektivt”, siger Jenny Braat, adm. direktør for Danske Maritime.
"For at planen skal blive en succes og levere nye kapaciteter til Søværnet inden for den ønskede tidsramme, er det afgørende, at beslutningerne træffes med den nødvendige hastighed, så der bliver fulgt op med anden del af den langsigtede flådeplan hurtigst muligt”, siger Jenny Braat.
Årsagen til at flådeplanen er splittet op i to dele er, at regeringen vil afvente NATOs udmelding om styrkemål til juni, for dermed at kunne vurdere, hvad Danmark skal kunne bidrage med i forhold til fregatter og andre krigsskibe.
-mauh