Navngivning af ro/ro skib på Lindø
Selvom der nu er truffet beslutning om at lukke Lindøværftet, fortsætter skibsbygningsaktiviteterne ufortrødent, så langt ordrebogen rækker. Fredag var der navngivning af det første af fire ro/ro skibe til Pacific Basin
Humber Viking er bygget for Hong Kong rederiet Pacific Basin Shipping Limited, men er malet i den kendte lyseblå Mærsk-farve, da skibet skal sejle i rutefart mellem Holland og England for Norfolkline .
Skibet har en lastkapacitet på 3.663 lanemeter, og er udstyret med en tosporet rampe, der gør det muligt at laste og losse de to øverste dæk samtidigt, hvilket sparer tid i havn
Fremdrivningsmaskineriet er to MAK 9M43C motorer, der hver yder 8.100 kW ved 500 omdrejninger pr. minut. For at lette manøvrering er skibet desuden udstyret med to bovpropellere samt "rotary vane" styremaskiner, som muliggør stort udsving på ror (+/- 70 grader).
Kilde: Lindøværftet