Norge advarer og hæver sikkerhedsniveauet
Den norske søfartsstyrelse advarer efter angrebet i går norske skibe om at holde sig på sikker afstand af iranske farvand og i det hele taget udvise ekstrem forsigtighed i regionen. Også i Danmark følges situationen i området tæt.
Angrebene på to tankskibe tæt på Hormuz Strædet har fået den norske Søfartsstyrelse til at hæve sikkerhedsniveauet for norske skibe i området til ISPS2.
Det forhøjede sikkerhedsniveau gælder for skibe i positioner mellem N25 gr. og N28 gr og mellem E54 gr. og E58 gr., fremgår det af oplysninger på styrelsens hjemmeside.
Front Altair sejler under Marshall Øernes flag, men er ejet af rederiet Frontline, der kontrolleres af den norske skibsreder John Fredriksen.
I Danmark holder Danske Rederier et vågent øje med, at om de skal ændre deres anbefalinger for danskejede skibe i området. “Vi er i tæt dialog med myndighederne om situationen,” sagde Asbjørn Overgaard Christiansen, der er fungerende direktør for Sikkerhed, Miljø og Maritim Forskning i Danske Rederier i går eftermiddags til Ritzau.
Redaktionen