Norge er løbet ind i nye fregat-problemer
Norge har ikke haft den store succes med at bygge krigsskibe i udlandet. Senest er den norske flådes nybyggede flagskib, det sydkoreansk byggede støtteskibet KNM Maud, ramt af så mange fejl og mangler, at det har fået sejladsforbud. Og nu er flådens spansk byggede fregatter hårdt ramt af svamp.
Norge købte oprindelig fem spansk byggede fregatter, hvor fire er tilbage i operativ tjeneste, efter tabet af fregatten KNM Helge Ingstad, der forrige år sank efter at være kollideret med en olietanker.
Nu er den så gal med de tilbageværende fire fregatter, der samlet udgør den største investering det norske søværn nogensinde har foretaget.
Svampeangrebet er så voldsomt, at hele 70 procent af besætningen om bord på fregatten KNM Fridtjof Nansen klager over helbredsproblemer.
”Hver dag har jeg ondt i hovedet, hoster, er træt og har tilstoppet næse”, siger en befalingsmand fra KNM Fridtjof Nansen til ABC Nyheter.
Den norske flåde vil nu gennemføre en tilbundsgående rengøring af de fire milliarddyre fregatter, og på længere sigt udskifte airconditionanlæggene om bord på fregatterne.
Kilde: ABC Nyheter