Nu kan du dykke ned til Titanics vrag
Millioner af mennesker over hele kloden er dybt fascineret af historien om Titanic - skibet der ikke kunne synke, men alligevel gjorde det på sin jomfrurejse i april 1912. Mere end 1.500 mennesker mistede livet ved katastrofen.
Det tog 73 år før det lykkedes at finde vraget af det gigantiske passagerskib på bunden af Atlanterhavet, 350 sømil sydøst for Newfoundland. Vraget af Titanic ligger forholdsvist velbevaret på 3.784 meters dybde.
Fra maj næste år bliver det muligt for velbeslåede mennesker at opleve vraget på nærmeste hånd. Her starter OceanGate Expeditions en serie på seks ekspeditioner med hver 9 personer, der får mulighed for at dykke ned til vraget om bord på verdens eneste privatejede ubåd, der er i stand til at operere på så stor en dybde.
De 54 heldige får sig givetvis en oplevelse for livet, men til gengæld bliver de også hver 700.000 kroner fattigere. Til gengæld får de en oplevelse, som færre end 200 mennesker har haft til dato.
Kilde: CNN