Ny særudstilling: Børn i matrostøj
I sidste århundrede var matrostøj et poulært valg til både drenge og piger, når de skulle være ekstra fint klædt på. Mange børn er derfor foreviget i matrostøj - og Museet for Søfart har nu en samling på 500 af disse portrætter. En del af dem kan nu opleves i en ny mini-udstilling: Bette Matros.
Foto: Museet for Søfart.
69-årige Ane Henriksen (herover) er en af dem, der kan finde sig selv i udstillingen. Fotografiet er taget i 1955, og Ane var fem år gammel da fotografen kom på besøg og forevigede hende i matrostøj derhjemme.
”Det er sjovt at se, hvor fine og højtidelige vi ser ud. Det er jo et kig helt ind i det private hos mange familier, men også i den danske historie. Jeg er overrasket over, hvor rørende det er. Det er rørende at se alle de gamle fine fotografier samlet. Det er som om, vi er en stor matros familie”, fortæller Ane Henriksen, der i dag er 69 år.
Du kan opleve mini-udstillingen BETTE MATROS til og med uge 42.
Se hele fotosamlingen og tilføj meget gerne dine billeder HER