Ny sikkerhedskorridor ved Afrikas Horn
De internationale flådestyrker ud for Østafrika - Combined Maritime Forces (CMF) - etablerer nu en ny sikkerhedskorridor for den internationale skibsfart gennem Adenbugten, Bab Al Mandeb, Det Sydlige Røde Hav og tilhørende farvande.
Beslutningen om at etablere sikkerhedskorridoren er taget på baggrund af de seneste angreb mod skibstrafikken i området.
”Til dato er disse angreb mislykkedes, og angribernes identitet er uklar. Men angrebene understreger den fortsatte risici ved passage af disse farvande”, siger CMFs øverstkommanderende, Admiral Donegan, i en kommentar til oprettelsen af korridoren.
Den nye Maritime Security Transit Corridor gør det muligt for CMF at fokusere deres tilstedeværelses- og overvågningsindsats, hvilket øger sikkerheden for de skibe der benytter korridoren.
Truslen mod skibstrafikken i farvandene kommer ikke kun fra pirater, men også fra udløbere af den væbnede konflikt Yemen.
Redaktionen