Nye rekordstore containerskibe til Mærsk
Maersk Line får nu overdraget det første af en serie på otte gigantiske 13.100 TEU containerskibe bygget på Hyundai Heavy Industries i Korea. Ejeren af skibene er det tyske rederi Rickmers Group i Hamborg.
De fire første skibe i serien, Pearl Rickmers, Ruby Rickmers, Aqua Rickmers og Coconee Rickmers,blev navngivet på værftet fredag. I Maersk Line regi sejler de fire containerskibe på en 10-årig charterkontrakt under navnene Maersk Edinburgh, Maersk Emden, Maersk Eindhoven og Maersk Essen.
De fire containerskibe overdrages løbende til Maersk Line over de næste to måneder, mens de sidste fire containerskibe i serien leveres næste år. Skibene indsættes på Maersk Lines AE8 rute der forbinder Asien med Nordeuropa.
Rotationen er: Ningbo - Shanghai - Yantian - Tanjung Pelepas - Port Kelang - Le Havre - Hamburg - Rotterdam - Zeebrügge - Port Kelang - Singapore - Ningbo.
Maersk driver ruten i samarbejde med franske CMA CGM der råder over tilsvarende skibe.
Kilde. Marinelog