Nu kan du købe et stykke Danmarks historie
Allerede nu er det muligt at forhåndsbyde på arkitekttegnede designermøbler, skibslamper eller andre unikke effekter fra isbryderne Danbjørn og Isbjørn, der sælges af Campen Auktioner.
Den 3. februar går det for alvor løs, når Campen Auktioner åbner for den fysiske auktion kl. 13.00 i Randers. Men interesserede kan også være med og byde med hjemmefra på den livestreamede auktion.
De to gamle isbrydere, blev købt af Smedegaarden A/S i fjor til ophug og genbrug.
Og der er masser af møbler, lamper og andre effekter fra Danbjørn og Isbjørn, der fortjener at leve videre.
Fra kataloget nævner Campen Auktioner bl.a. arkitekttegnede designmøbler fra 60'erne af kendte danske arkitekter, bl.a. Børge Mogensen, Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen, samt designlamper, skibslamper, retroeffekter, skibsinventar og mange andre unikke effekter.
-emte