Nyt piratangreb på fragtskib ud for Somalias kyst
Det liberia-flagede fragtskib M/V Basilisk blev angiveligt angrebet af pirater, da det var på vej omkring 380 sømil ud for Mogadishu i Somalia.
Krigsskibe fra EU´s anti-pirat operation Atalanta eskorterer her fragtskib MV Abdullah efter det sat fri af de somaliske pirater - angiveligt efter, de havde modtaget en løsesum. Foto: EUNAVFOR
Den påståede hændelsen er blevet bekræftet af EUNAVFOR´s Operation ATALANTA, der er EU´s anti-piratstyrke i regionen.
Fartøjet var på vej nordpå, da den potentielle pirathændelse fandt sted. Et af ATALANTAs krigsskibe i nærheden var det første til at reagere på alarmen.
"EUNAVFOR ATALANTA tager de nødvendige skridt for at reagere effektivt og hurtigt på denne alarm," stod der i advarslen.
Det var i første omgang United Kingdom Maritime Trade Operations (UKMTO), der modtog en rapport om, at et handelsskib var blevet bordet af et ukendt antal formodede pirater fra to små fartøjer i området.
Angrebet er det sidste i en række angreb fra somaliske pirater siden november i fjor. Bl.a. er to handelsskibe, MV Ruen og MV Abdulla, blevet kapret siden december. Besætningen på MV Ruen blev reddet af den indiske flåde efter en tre måneder lang gidseltagning, mens MV Abdulla blev frigivet efter en formodet løsesumsbetaling, skriver gCaptain.
-emte