Panama-kanalen nærmer sig normal kapacitet
Kraftig og vedvarende regn betyder, at Panama-kanalen kan skrue op for trafikken og nu planlægger at kunne tillade 36 gennemsejlinger i september, hvilket er tæt på kanalens maksimale kapacitet.
På sit maksimum kan kanalen håndtere 40 gennemsejlinger om dagen, men det niveau blev kraftigt reduceret i fjor på grund af kraftig tørke, der reducerede vanddybden i kanalen.
Det betød, at kanalmyndigheden blev tvunget til at skære ned på de maksimale dybgangsgrænser for skibe, der sejler gennem kanalens større neopanamax-sluser, med tæt på 2 meter.
Men det niveau er reduceret i de seneste måneder efterhånden som regnen er vendt tilbage.
Kanalen vil allerede øge de daglige transitter til 35 efter den 5. august og altså skrue yderlige op i september.
Panama Canal Authority har givet sig selv en frist på seks år til at færdiggøre opførelsen af et gigantisk 1,6 milliarder dollars nyt reservoir langs Indio-floden for at øge vandsikkerheden i de kommende år, så den vitale vandvej kan opretholde minimum 36 transitter om dagen, skriver Splash.
-emte