Rotterdam vil nå 0-udledning i 2050
Europas travleste containerhavn vil i 2050 være en 0-udledningshavn. Det er ihvertfald målsætningen for Rotterdam Havn. Og havnen vil på den tid også være en mere sikker og sund arbejdsplads takket være digitalisering og ny teknologi, forudser Remco Neumann, der er chef for CSR i Rotterdam Havn.
Det er svært at spå - især om fremtiden, men Remco Neumann er ikke bange for at forudsige, at Rotterdam Havn, hvor vedvarende energi i dag blot dækker 6 pct. af behovet, i 2050 vil være næsten eller fuldstændig fri for udledninger og uden støjforurening.
“Der er en stigende bevidsthed om, at det er nødvendigt og bestemt muligt at lave denne transition,” siger Remco Neumann.
“En hel masse er allerede teknologisk muligt. Vi har allerede fuldt funktionerende biler, der kører på
brint og solenergi f.eks. Sidste år så vi den første soldrevne tur med fly jorden rundt. Nu handler det om at få opskaleret tingene. Jeg er optimistisk omkring, hvad teknologi kan gøre for os. Tænk blot på, hvor vi stod for 30 år siden. Da var vi først lige begyndt at bruge PC i hjemmene, der var ikke noget internet og mobiltelefoner var stadig ret eksostiske. Sammenling det med situationen i dag…. det skal vi huske, når vi kigger fremad mod 2050,” siger CSR-chefen.
Det er teknologien, der giver muligheden, men det er ikke teknologien i sig selv, der vil drive udviklingen hen i mod et 0-udledningsscenarie, mener Neumann. “Det handler om det skifte, der sker i menneskers hoveder. Du ka se et stigende pres i samfundet for at gøre bæredygtigheden til normen. Og det er det, der får tingene til at ske,” siger Remco Neumann.
Kilde: Rotterdam Havn