Russere køber Sietas-Werft i Hamburg
St Petersburgs værft Pella har underskrevet en aftale om overtagelsen af det konkursramte tyske skibsværft Sietas i Hamburg. Det russiske selskab vil beholde 120 medarbejdere og har planer om at udvide personalet til mindst 400 ved udgangen af 2016.
Lolland under bygning på Sietas.
”Jeg er glad for, at vi har fundet en strategisk investor til Sietas Shipyard i selskabet Pella Shipyard . Det er ikke kun erhvervelsen en af Hamburgs veletablerede maritime virksomheder, men også sikring af ekspertisen hos Sietas erfarne medarbejdere”, siger Kurator Berthold Brinkmann.
Det tyske datterselskab Terraline har indvilget i at investere 15 millioner EUR, cirka 112 millioner kroner i virksomheden fra den 10. marts og vil drive Sietas som et skibsværft i mindst otte år. Pella har allerede ordrer klar på nye slæbebåde, isbrydere og forsyningsskibe.
Forhandlingerne om salget tog to år og Kinas ZPMC var også i kapløbet. Prisen holdes efter aftale hemmelig.
I forbindelse med konkursen var Danske Færger ved at komme i klemme, da man havde tre skibe under bygning på værftet. Det endte med at rederiet fik leveret to af færgerne, Lolland og Langeland, mens den tredje blev droppet. Det passede egentligt rederiet godt, da færgen oprindeligt var bestilt det tredje skib til ruten Hou-Selvig, som fremover skal drives af Samsø Kommune.
Kilde: TradeWinds